Idrætsprofiler har en særlig synlighed i det danske samfund. Når de deltager i lokale aktiviteter, taler om børn og unges trivsel eller støtter offentlige initiativer, kan deres medvirken være med til at gøre en samfundssag mere nærværende. Det ændrer dog ikke ved, at den egentlige indsats bæres af foreninger, frivillige, kommuner og organisationer, som arbejder med opgaverne over længere tid.

Et centralt eksempel er håndboldspilleren Mikkel Hansen, som gennem Mikkel Hansen Foundation har sat fokus på børn og unges fællesskaber. Fonden har blandt andet arbejdet med håndboldaktiviteter og camps, hvor formålet er at give børn og unge mulighed for at mødes omkring idrætten. Den type initiativer viser, hvordan en kendt sportsprofil kan bidrage til at sætte fokus på deltagelse og fællesskab uden at erstatte det arbejde, der allerede udføres i de lokale klubber.

Synlighed kan åbne døren til fællesskabet

For mange børn og unge er den lokale idrætsforening et af de steder, hvor de møder jævnaldrende uden for skolen. Her handler deltagelsen ikke kun om resultater. Træningen kan også give struktur, ansvar og et socialt netværk. Når en kendt idrætsudøver besøger en klub eller fortæller om betydningen af at høre til, kan det give opmærksomhed til et arbejde, som ellers ofte foregår langt fra de nationale overskrifter.

Dansk Idrætsforbunds Get2sport-indsats er et eksempel på et bredt arbejde med at styrke idrætten i udsatte boligområder. Initiativet bygger på samarbejde med lokale foreninger og har fokus på at skabe bedre muligheder for børn og unge, der ikke i samme grad deltager i foreningslivet. Idrætsprofiler kan være med til at skabe interesse for sådanne indsatser, men den praktiske forankring ligger hos de lokale aktører og de frivillige kræfter.

Et længerevarende ansvar

Tennisprofilen Caroline Wozniacki har gennem sin rolle som UNICEF-ambassadør været forbundet med formidling af børns rettigheder og forhold for børn i udsatte situationer. Ambassadørarbejde af den type består blandt andet i at bruge sin offentlige stemme til at skabe opmærksomhed om emner, som internationale og nationale organisationer arbejder med til daglig.

Det er vigtigt at skelne mellem opmærksomhed og konkret forandring. En udtalelse fra en kendt person kan få flere til at lytte, men den kan ikke stå alene. Varige resultater kræver faglig viden, stabile rammer og samarbejde med de mennesker, som kender de lokale behov. Derfor bør idrætsprofilers deltagelse vurderes som et supplement til civilsamfundets og det offentliges arbejde.

Lokale fællesskaber kræver lokale kræfter

  • Foreninger skaber de faste rammer for træning og social deltagelse.
  • Frivillige står ofte for den daglige kontakt med børn, unge og familier.
  • Kommuner og nationale organisationer kan understøtte projekter med viden og koordinering.
  • Idrætsprofiler kan bidrage med synlighed, erfaring og personlige fortællinger.

Den mest holdbare tilgang er derfor at se idrætsprofilers engagement som en del af et større fællesskab. Det afgørende er ikke, hvor kendt en deltager er, men om indsatsen giver flere mulighed for at være med, og om den respekterer det arbejde, der allerede udføres lokalt.

Fra forbillede til medborger

Idrætsudøvere bliver ofte fremhævet som forbilleder, fordi de forbindes med disciplin og målrettethed. I lokale fællesskaber er rollen dog bredere. Her kan de også optræde som medborgere, der tager del i en offentlig samtale om trivsel, deltagelse og lige adgang til fritidslivet.

Den tilgang gør det muligt at tale om idræt uden kun at fokusere på medaljer og præstationer. De dokumenterede initiativer fra blandt andre Mikkel Hansen Foundation, UNICEF Danmark og Dansk Idrætsforbund viser, at sportens offentlige betydning også findes i arbejdet med fællesskaber. Samtidig er det de lokale klubber, medarbejdere og frivillige, der får ambitionerne til at fungere i hverdagen.